FAQ om flytningen til Fiskerbakken 15

1. Hvornår flytter I præcis, og hvornår kan jeg begynde at træne i de nye lokaler?

Vi kender endnu ikke den præcise dato, da vi ikke ved, i hvilken stand PureGym efterlader lokalerne. Vi forventer dog opstart midt oktober, og den præcise dato melder vi ud i starten af oktober.

2. Hvad sker der med mit medlemskab?

Dit medlemskab fortsætter helt som normalt, det eneste du skal gøre er blot at møde op på den nye adresse efter åbningsdagen.

3. Hvad er prisen hvis jeg ønsker at være medlem og hvad er inkluderet?

Prisen afhænger af hvilket center du ønsker at træne i:

  • Gilleleje Fitness: 289 kr./md.

  • Hornbæk Fitness: 329 kr./md.

  • Kysthusene (Crossfit + pool): 369 kr./md.

👉 Som medlem i Hornbæk eller Kysthusene har du gratis adgang til Gilleleje Fitness.

Alle medlemskaber inkluderer:

  • Fri adgang til centerets træningsfaciliteter i hele åbningstiden (05.00–22.00).

  • Adgang til alle holdtræninger via vores bookingsystem.

  • Fri brug af alle maskiner, vægte og cardio-udstyr.

  • Gratis parkering.

Du kan melde dig ind direkte her: Bliv medlem

4. Bliver der lukket ned i en periode i forbindelse med flytningen?

Nej – du kan træne som normalt i vores nuværende lokaler helt indtil flyttedagen. Når alt udstyr flyttes, sker det på én dag, så vi undgår unødig nedetid.

5. Hvilket nyt udstyr og faciliteter får vi i de nye lokaler?

Der er masser at glæde sig til! Du får blandt andet:

  • En stor ny holdsal

  • En stor ny bike-sal

  • Dobbelt så stort open gym

  • Nye maskiner og udstyr

6. Hvordan bliver holdplanen påvirket?

Holdsalene bliver væsentligt større, hvilket betyder, at der bliver plads til flere deltagere på dine yndlingshold. Holdplanen fortsætter med samme gode variation, men med bedre rammer.

7. Hvad med mine holdbookinger?

Alle holdene på holdplanen afholdes naturligvis som planlagt, og du beholder selvfølgelig alle dine holdbookinger. Bookingsystemet vil ikke ændres eller påvirkes.

8. Ændres åbningstiderne?

Vores åbningstider fortsætter med at være 05.00–22.00 alle ugens dage. Vi kigger desuden på muligheden for at holde længere åbent i fremtiden.

9. Hvad sker der med parkering – skal jeg ændre vaner?

Du kan fortsat bruge vores nuværende parkeringsområde, men med det nye lejemål får vi endnu flere parkeringsmuligheder lige ved døren. Det bliver altså endnu lettere at finde en plads.

10. Skal jeg selv gøre noget i forbindelse med flytningen?

Nej – du skal ikke gøre andet end at møde op og træne som du plejer. Vi sørger for, at flytningen bliver gnidningsfri, så du bare kan nyde de nye faciliteter.

11. Kommer der en åbningsfest eller særligt arrangement, når I flytter ind?

Ja! Vi holder et stort åbningsarrangement på selve åbningsdagen med DJ, champagne og snacks. Alle medlemmer er meget velkomne til at være med og fejre dagen sammen med os.

12. Hvem kontakter jeg, hvis jeg har spørgsmål undervejs?

Du er altid velkommen til at skrive til os på info@gillelejefitness.dk eller spørge personalet i receptionen.

Forrige
Forrige

Gilleleje Fitness flytter i nye og større lokaler 🎉

Næste
Næste

Reformer pilates kommer til Gilleleje