Sunde medarbejdere giver højere overskud

Træningsaktiviteter til medarbejdere er en god økonomisk og ansvarsfuld investering i både virksomhed og i medarbejder.
Mere produktive medarbejdere, højere medarbejdertilfredshed, bedre fastholdelse, nemmere rekruttering samt lavere sygefravær.. Interesseret?

Return on Investment (ROI) på +50 %.

Investering i sundhedsfremmende tiltag kan have betydelig positiv indvirkning på Return on Investment (ROI), defineret som afkastet på investeringen. Virksomheder, der målrettet har investeret i sundhedsfremme, kan opnå en ROI på 1,5 - 12 gange.
Med andre ord: For hver 100 kr. der er investeret i sundhedsfremmende tiltag, har virksomhederne opnået en positiv økonomisk gevinst på på 150 - 1.200 kr. Nedenfor beskrives nogle af de områder, som afkastet kommer af.

Mindre stress og mere fællesskab

Et aktivt og sundt personale er ofte mere produktive, mere engagerede og mindre stressede. Fællesskab og motion giver medarbejdere mulighed for at arbejde sammen uden for arbejdspladsen, hvilket kan styrke holdånden og forbedre samarbejdet på arbejdspladsen.

Der er mange gode argumenter

Øget produktivitet og økonomisk vækst

Medarbejdere, der er i god fysisk form og har et sundt mentalt helbred, har ofte mere energi og bedre koncentrationsevne. Dette kan resultere i øget produktivitet og kvalitet i arbejdet som helhed. Det kan bidrage til vækst og udvikling for virksomhed, for den enkelte medarbejder og for samfundet i helhed.

Tydelig effekt på sygefravær

Arbejdsrelateret stress, overvægt samt kropslige smerter og skader påvirker sygefraværet i høj grad. Gennem regelmæssig træning kan medarbejdere styrke deres immunsystem, mindske risikoen for sygdomme og forebygge skader og nedslidning. Dette kan reducere sygefravær og spare virksomheden penge på vikardækning og tabt produktivitet.

Øget medarbejdertilfreds

Sundhedsfremmeprogrammer øger medarbejdertilfredsheden. Dette resulterer i mere motiverede ansatte, der opfatter arbejdsmiljøet som sundt. Det gør medarbejderne mere tilfredse med deres job og langt mere engagerede.

Reducerede sundhedsomkostninger

Langsigtede investeringer i medarbejdernes sundhed kan bidrage til at reducere sundhedsomkostningerne for virksomheden. Sundere medarbejdere kræver færre lægebesøg og medicin, hvilket kan bidrage til besparelser på forsikrings- og sundhedsomkostninger samt mindske belastning af sundhedsvæsnet som helhed.

Bedre fastholdelse og rekruttering

I en tid med øget konkurrence om kvalificeret arbejdskraft er det afgørende for enhver virksomhed at være en attraktiv arbejdsplads, der kan fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. Implementering af effektive sundhedsfremmeprogrammer har vist sig at gøre det lettere for virksomheder at fastholde og rekruttere medarbejdere. Resultatet er en lavere personaleomsætning og et stærkt brand, hvilket sparer virksomheden for unødige udgifter til rekruttering og ny oplæring.

Arbejdsmiljøcertificering, bedre samarbejde blandt afdelinger og positivt image blandt kunder og lokalsamfund kan også være et resultat af sundhedsfremmende investeringer.

Tilbud og muligheder

Vi er fleksible med vores firmatilbud.
Vi kan tilbyde rabataftaler på personlige medlemskaber til medarbejderne, holdtræninger kun for Jer, teambuilding-aktiviteter, både i vores egne faciliteter eller i Jeres lokaler.

Om i ønsker styrketræning, zumba eller yogahold, vil det meste være gavnligt for de fleste. Måske ønsker i en fast aftale eller måske er det enkelte events?

Uanset hvad, er i velkommen til at kontakte os for at drøfte mulighederne.

Længere indsats for bedre resultater

For at opnå langsigtede fordele bør sundhedsfremmeindsatsen ikke kun ses som et projekt, men som en integreret del af virksomhedens kultur. Det kræver tid at ændre holdninger og adfærd. Forandringer i medarbejdernes adfærd bør ske i deres eget tempo, og kommunikation samt holdningskampagner kan støtte denne proces. En langsom start, hvor den brede indsats implementeres trinvist, øger chancerne for at fastholde medarbejdernes interesse.

Gevinster for medarbejdere, virksomheden og samfundet